Tekniker til el-afdelingen

Dine opgaver

Arbejdsopgaverne omfatter primært programmering af PLC, HMI og tavledokumentation til vandbehandlingsanlæg på projektbasis og som standardiserede løsninger.

  • Programmering af PLC og HMI.
  • Tavleprojektering og -dokumentation.
  • Programmering af panel PC.
  • Udvikling af standardiserede styringsprogrammer.
  • Dokumentation til slutbruger.
  • Kontakt til leverandører og kunder.
  • Opstart og idriftsætning.
  • Service og support til kunder og serviceteknikere.

Dine kvalifikationer

  • Du er stærkstrømstekniker, automatiktekniker eller har en lignende håndværksmæssige baggrund. 
  • Erfaring med programmering af Siemens PLC og HMI i hhv. Step7/TIA og WinCC Flexible.
  • Erfaring med tavledokumentation SEE Electrical eller lign.
  • Gode engelskkundskaber.  

Fremtid med faglige og personlige udviklingsmuligheder

Vi tilbyder dig et alsidigt job med stor personlig frihed under ansvar i en international virksomhed i hastig vækst, hvor der er mange afvekslende, udfordrende og udviklende opgaver. Omgangstonen er uformel, og berøringsfladen stor, da opgaverne kræver samarbejde på tværs af organisationen. Der vil i perioder være rejseaktivitet af kortere varighed.

Du vil komme til at arbejde under gode ansættelsesforhold med sundhedsordning, firmapension, frokostordning og relevant efteruddannelse. Vandbehandling er en stor udfordring i sig selv. Derfor vil vi naturligvis sørge for, at du opnår kendskab til vandbehandling.

Yderligere information

Du kan læse mere om os, vores produkter og vandbehandling her på hjemmesiden. Du er også meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Reino L. Thøgersen på tlf. 87 93 83 00 eller rth.dk@silhorko.dk

Din ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag senest den 28. august til vores adresse eller på e-mail til rth.dk@silhorko.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Silhorko-Eurowater A/S
Att. Afdelingsleder Reino L. Thøgersen 
Århusvej 79, Stilling
8660 Skanderborg

SILHORKO-EUROWATER A/S udvikler, fremstiller og markedsfører komplette løsninger inden for vandbehandling. Virksomheden beskæftiger i dag mere end 365 medarbejdere fordelt over hele Europa, hvor anlæggene sælges gennem datterselskaber og forhandlere under navnet EUROWATER.

Læs også

 

Links