Stærkstrømstekniker / ingeniør til automatisering / PLC-systemer
Vi søger en dygtig stærkstrømstekniker/ingeniør til udarbejdelse af styringsløsninger til industrielle vandbehandlingsanlæg.

Jobbet
Arbejdsopgaverne omfatter alle funktioner fra design, kalkulation og programmering af styringer til styring og afvikling af el-projekter til vandbehandlingsanlæg til primært danske kunder. Opgaverne er:

  • Projektering af el-installationer
  • Design af tavler
  • Specifikation og design af PLC systemer
  • PLC-programmering og implementering af løsninger
  • Projektstyring og –afviklling
  • Kontakt til leverandører
  • Opstart og idriftsætning

Dine kvalifikationer
Du er ingeniør (stærkstrøm), stærkstrømstekniker, elinstallatør eller lignende med erfaring indenfor PLC-styringer, gerne suppleret med en relevant håndværksmæssig baggrund. Herudover har du:

  • Erfaring med programmering af PLC (Siemens o.a.)
  • Indgående kendskab til EDB redskaber – herunder tavletegneprogrammer f.eks. CADdy
  • Gode engelskkundskaber

Vi ønsker en selvstændig person, der er udadvendt, fleksibel og ansvarsbevidst med et godt humør og gode evner for samarbejde på tværs af organisationen.

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt og alsidigt job med gode udviklingsmuligheder og masser af udfordringer
  • Gode kollegaer og adgang til en attraktiv branche, som til stadighed er i en positiv udvikling
  • Løn efter kvalifikationer

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Torben Buhl, telefon 87 93 83 00.

Skriftlig ansøgning med relevante bilag sendes til:

Silhorko-Eurowater A/S
Att.: Torben Buhl
Århusvej 79, Stilling
8660 Skanderborg

Ansøgningsfrist den 1. august 2005