Produktionstekniker til nyoprettet stilling

 

Som nøglemedarbejder bliver du en del af vores team, der er ansvarlig for at gennemføre produktion af vandbehandlingsanlæg af høj kvalitet til kunder over hele verden.

 

Opgaver

  • Sikre at kvaliteten af produktionsdata er i top.
  • Opbygning og vedligeholdelse af styklister.
  • Udfærdigelse af produktionsordrer.
  • Opfølgning på produktionsordrer.
  • Vedligeholdelse af tidsgrundlag i produktionsstyringssystem.
  • Kalkulation af kostpriser.
  • Kontakt til og samarbejde med underleverandører.

Kvalifikationer

  • Du har erfaring med opbygning af styklister og kalkulation af kostpriser i Navision Attain.
  • Du arbejder analytisk og struktureret i en travl hverdag og kan og vil tage ansvar.
  • Du er EDB bruger på rimeligt højt niveau og kan bruge MS Officepakken.
  • Du er en teamorienteret person med flair for at synliggøre og formidle data.
  • Du har en relevant teoretisk uddannelse, gerne mellemteknisk suppleret med håndværksmæssig baggrund.
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi kan tilbyde

  • En grundig indføring og oplæring i vores produkter.
  • En udfordrende og varieret hverdag i et team, som varetager lagerstyring, indkøb og produktion, dvs styring af den samlede proces fra leverandør til forsendelse.
  • Det hele foregår i et internationalt miljø inden for et af fremtidens vækstområder.

Supplerende information
Yderligere information kan du få ved henvendelse til produktionschef Børge Christensen på 97938300. Ansøgning bedes sendt til ovennævnte på bc@silhorko.dk eller til nedenstående adresse. Ansøgningsfrist: 30. juni 2006.

SILHORKO-EUROWATER A/S
Århusvej 79, Stilling
8660  Skanderborg

SILHORKO-EUROWATER A/S udvikler, fremstiller og markedsfører komplette løsninger indenfor vandbehandling. Produkterne afsættes til industrivirksomheder, institutioner, varme- og kraftvarmeværker, vandværker og private vandforsyninger. Koncernen beskæftiger mere end 210 medarbejdere fordelt på 19 salgs- og servicekontorer i 12 lande.