UV-desinfektionsanlæg har ført til ophævelse af kogepåbud på Fanø

SILHORKO har leveret et mobilt UV-desinfektionsanlæg til vandværket på Fanø. I den seneste tid har forbrugerne på Fanø været plaget af besvær med at koge drikkevandet, da resultater af vandprøver viste forhøjet indhold af bakterier.

I tiden umiddelbart efter at UV-anlægget blev indsat, har der været foretaget en del analyser af vandprøver fra forskellige steder i distributionsnettet. Resultaterne har været tilfredsstillende, og embedslægen har efterfølgende hævet kogepåbuddet.

Mere information om sagen kan læses i artklen fra TV2 Syds hjemmeside: http://www.tvsyd.dk/artikel/52630:Embedslaege-haever-kogepaabud

Det er første gang, at et kogepåbud er blevet ophævet på grund af et UV-desinfektionsanlæg. Det er ellers en særdeles hurtig og let løsning på en bakteriologisk forurening, som det kan tage lang tid for vandværket og myndighederne at finde en løsning på. Med et UV-anlæg er forbrugerne sikret rent drikkevand, og vandværket har fred og ro til at finde frem til forureningskilden.

Læs også

 

Links