EDI units for ultrapure water at power plant

Elektrodeionisering for ultrarent vand

Et EDI-anlæg anvendes til efterbehandling (totalafsaltning) af permeatet fra et omvendt osmoseanlæg (RO) for at opnå demineraliseret vand med en meget lav ledningsevne og et lavt indhold af kiselsyre. EDI-anlæg anvender ionbytningsteknologi, hvor ionbyttere og elektricitet producerer ultrarent vand uden regenerationsstop. EDI er et kemikaliefri alternativ til polering med et traditionelt mixed-bed anlæg.

Primære anvendelsesområder for EDI er kedelvand på kraftværker, procesvand inden for den farmaceutiske industri, elektronikindustrien og den kemiske industri samt hospitaler og laboratorier.

Primære applikationer for EDI

EDI after RO for low conductivity

Kedelvand på kraftværker

Istedet for at bruge et konventionelt mixed-bed anlæg, kan en membranafgasser i kombination med EDI producere demineraliseret vand af høj kvalitet uden brug af kemikalier. Dette giver korrosionsfrit spædevand med lav ledningsevne og lavt indhold af kiselsyre.

 

EDI for ultrapure water at a microelectronic company

Ultrarent procesvand

EDI efter omvendt osmose leverer ultrarent procesvand med lav ledningsevne. Billedet viser EDI anvendt til ultrarent vand hos producent af mikroelektronik. EDI-anlægget er specialtilpasset med farmaceutiske moduler for at opnå et hygiejnisk design.

EDI making purified water within pharma industries

Ultrarent vand til farmaceutisk industri

Purified Water inden for farmaceutiske industrier kræver en vandbehandlingsløsning i et hygiejnisk design. Det viste EDI-anlæg er specialtilpasset for at leve op til de nuværende versioner af Den Europæisk og Amerikansk Farmakopé (USP, Ph. Eur.).

Fordele ved EDI

Kontinuerlig process

EDI leverer en simpel og kontinuerlig proces selv ved regeneration. Herved undgås afbrydelse af driften. 

button-loop-arrow

Ingen brug af kemikalier

Regenerationsprocessen kræver ingen kemikalier, hvilket eliminerer opbevaring og håndtering af syre og lud.

lab-tube-bottle

Pladsbesparende anlæg

Grundet et kompakt design er EDI-anlæg yderst pladsbesparende.

police-footstep

EDI E-Cell serie from Eurowater

Small, medium, large ...

Vores EDI-anlægsserier bygger på et modulært standarddesign.

Billedet viser den ene af vores EDI serier med en ydelse fra 1,7 op til 18 m3/h.

 

 

Grundlæggende funktioner, høj pålidelighed

Vores EDI-serier består af 14 standardmoduler med en ydelse op til 60 m3/h. Hver serie er designet med komponenter af høj kvalitet for maksimal driftsikkerhed og nem vedligeholdelse.

Baseret på standarddesignet tilbyder vi også udvidet funktioner for at øge automatiseringen og sikkerheden i driften. Kontakt os for mere information om de udvidet funktioner.

1. Rørsystem

PVC-rørsystem inklusive manuel 3-vejs ventil til kvalitetsskyl eller cirkulation.

2. Ledningsevne

Signet ledningsevnemåler sikrer stabil vandkvalitet.

3. PLC styring

Mulighed for med eller uden PLC styring. 

4. Nemt overblik

Manometre og flowmålere sikrer nem overvågning af driften.

 

5. Ramme

Ramme i rustfrit stål AISI 304 sikrer en robust konstruktion

Tilvalg

Betjen din EDI

Ved at vælge PLC styring til dit EDI-anlæg kan du overvåge din komplette vandbehandlingsløsning og ikke kun EDI-anlægget.

PLC-styringen er installeret i et kontrolskab og brugergrænsefladen betjenes via en stor touchskærm. Alarmer og advarsler kan indstilles til aktivering, når ledningsevne og flow afviger fra deres setpunkter. Softwaren er programmeret af SILHORKOs egne programmører, hvilket giver dig fleksibel software designet til din drift.

 

PLC panel for EDI

Flere muligheder

EDI-anlægget er konstrueret efter designprincipperne for vores standardanlæg, men tilpasset til dine specifikke behov. Næsten alle parametre og komponenter kan varieres og kombineres.

Et udvalg af tilpasningsmuligheder.

Højere ydelse

Med et specialtilpasset EDI-anlæg kan der opnås en ydelse på op til 60 m3/h. 

Rørsystem i PP

EDI-anlæg med rørsystem i PP er korrosions- og temperaturbestandigt. Rørerne er IR-svejset og udmærker sig ved høj slagstyrke og resistens overfor termisk deformation. 

Styring

EDI-anlægget kan leveres med en special styring og måleudstyr.

Beskrivelse af EDI-processen

Cellens opbygning

Et typisk EDI-anlæg består af en eller flere celler. En celle består af en række rektangulære kamre, der er afgrænset af halvgennemtrængelige membraner. Hver celle omsluttes af en katode og anode, og ved hjælp af en ekstern strømkilde skabes et tværgående jævnstrømsfelt. Hvert kammer er forsynet med tilgang for forbehandlet vand og afgang for enten produktvand (totalafsaltet vand) eller koncentrat.

Animationen viser en celle med 5 kamre - 3 koncentratkamre (reject) og 2 produktkamre – som er adskilte af en række membraner. De røde membraner er kationselektive membraner, og de blå er anionselektive membraner.

EDI-processen

Det forbehandlede vand ledes samtidigt ind i produktkamrene og koncentratkamrene, som for begge typers vedkommende er fyldte med mixed-bed ionbyttere. I produktkamrene ionbyttes både kationer og anioner. De negativt ladede anioner (fx Cl-) tiltrækkes af anoden (+) og frastødes af katoden (-).

Anionerne passerer igennem den anionselektive membran og ind i det tilstødende koncentratkammer, hvor de blokeres af den kationselektive membran på modsatte side af kammeret. De positivt ladede kationer (fx Na+) bevæger sig den modsatte vej. På den måde fanges de uønskede ioner og ledes bort i koncentratkamrenes vandstrømme.

Illustration EDI process

Ion bytningsteknologi

Jævnstrømsenergien ved henholdsvis katoden og anoden spalter vandet i H+ og OH-, hvilket kontinuerligt holder ionbyttermassen opregenereret. Det er netop denne egenskab, der har givet EDI-anlægget betegnelsen: Et elektrisk regenereret mixed-bed.

I koncentratkamrene opretholdes elektrisk neutralitet. Transporterede ioner fra de to retninger neutraliserer hinandens ladninger.

Nederst i produktkamrene er vandet nu totalafsaltet og vandstrømmen betegnes typisk som ”produktet”.

Optimér EDI-kapaciteten

Ved at reducere CO2 indholdet i vandet, inden det viderebehandles i EDI-anlægget, forbedres driften af EDI’en betydeligt. Derudover holdes inholdet af kiselsyre lavt. Reduktion af CO2 kan foretages med en membranafgasser uden brug af kemikalier.

Se mere om membranafgasser

 

Forbehandling på én ramme

En komplet vandbehandlingsløsning monteret på én ramme, fabriksbygget og med alle interne rør- og elforbindelser. Løsningen kan tilpasses dit specifikke behov for forbehandling og EDI.

Se rammemonterede løsninger

 

Frame-mouned solution including EDI

Se referencer med EDI anlæg

keyboard_arrow_up