Hvis du har brug for et blødgøringsanlæg i en kortere eller længere periode, f.eks. til
- Opfyldning af akkumuleringstanke
- Opfyldning af ledningsnet på varme- og kraftvarmeværker
- Midlertidig vandforsyning ved ombygning af bestående anlæg
- Vand til pilotprojekter
så kan vi afhjælpe behovet med et SILHORKO udlejningsanlæg.
Blødgjort vand
Ved blødgøring ombyttes råvandets indhold af kalk- og magnesiumsalte med de tilsvarende natriumsalte, der ikke giver de gener, der kendetegner hårdt vand.
Det behandlede vand har en hårdhedsgrad under 0,5 °dH.
Anlægsopbygning
Anlægget er bygget på en kraftig transportramme monteret med interne rør- og elsystemer, der gør anlægget nemt at tilslutte. Systemet styres automatisk efter vandforbrug.
Anlæggets styringspanel præ-indstilles ud fra oplyste parametre eller på baggrund af en vandanalyse, så anlæggets drift passer optimalt til netop dine behov - og du skal ikke bruge tid på at foretage indstillingen af panelet inden anlægget kan begynde at producere blødt vand.
Vores program af udlejningsanlæg er stort, og det er ikke alle anlæg, som er identisk med det viste eksempel her på siden. Vi henleder opmærksomheden på databladet, som du modtager ved en eventuel henvendelse.
Bestilling
Ring og hør nærmere på tlf. 87 93 83 00 eller send en mail til service@silhorko.dk |