Dokumenteret service til virksomheder

 

Vores service er fuldt dokumenteret og servicearbejdet udføres med udgangspunkt i SILHORKOs Servicehåndbog, der beskriver alle procedurer før, under og efter besøget. Dette sikrer en ensartet service af høj kvalitet - Hver gang!

Servicerapport med tjek-liste

I forbindelse med et servicebesøg udarbejder serviceteknikeren en rapport. Rapporten indeholder først og fremmest en komplet tjekliste. Derudover giver den oplysninger om driftsforhold, anlægsindstillinger, analyseresultater og forslag til driftsforbedringer. Senest 24 timer efter serviceteknikeren har afsluttet besøget er servicerapporten tilgængelig på vores kundeportal. Servicerapporter fra alle tidligere besøg er ligeledes tilgængelig på kundeportalen. Du kan finde kundeportalen i menuen til venstre. 

Med SILHORKO service bliver det lettere for din virksomhed at sikre og dokumentere kvaliteten af vandbehandlingsanlægget.

Serviceaftaler til virksomheder

Til virksomheder med SILHORKO vandbehandlingsanlæg tilbyder vi individuelt sammensatte serviceaftaler. Det giver sikkerhed for, at vandbehandlingsprocessen fungerer optimalt.

Serviceeftersyn og forebyggende vedligeholdelse

SILHORKOs serviceeftersyn er en gennemgang af vandbehandlingsanlægget og en kontrol af vandbehandlingsprocessen. Eftersynet omfatter en lang række kontrolpunkter i henhold til servicerapporten. Under servicebesøget udskiftes defekte dele i nødvendigt omfang. En aftale om serviceeftersyn kan udbygges med en aftale om præventiv udskiftning af sliddele, bevæglige dele og andre strategiske dele. Med forebyggende vedligeholdelse undgår du driftstop og de medfølgende konsekvenser.

Individuelle aftaler

En serviceaftale med SILHORKO sammensættes, så den passer til virksomheden. Indholdet i aftalen og hyppigheden af servicebesøg planlægges individuelt og tager udgangspunkt i driftsforholdene, anlæggets generelle tilstand og en vurdering af konsekvenserne af driftsforstyrrelser eller driftstop. Med en SILHORKO serviceaftale sikres det, at vandbehandlingsanlægget og selve vandbehandlingsprocessen fungerer optimalt.

Tilkaldevagt uden tillæg

Hvis udheldet er ude og problemet ikke kan løses over telefonen, er der for virksomheder med en serviceaftale intet udkaldetillæg.

Ingen binding

En serviceaftale med SILHORKO er en langsigtet kvalitetssikring af virksomheden. Vi ønsker dog ikke, at forpligte virksomheden med en langsigtet kontrakt. Der er derfor kun 1 måneds opsigelse på alle SILHORKOs serviceaftaler.

Kontakt SILHORKO serviceafdeling

 

Klaus Jørgensen
Serviceleder Jylland & Fyn
Tlf: 87 93 83 00
E-mail: kjo.dk@silhorko.dk

 

Ole Frøik Molin
Serviceleder Sjælland
Tlf: 48 20 10 00
E-mail: omo.dk@silhorko.dk

 

Læs også

 

Links