Teknisk vand

Teknisk vand er en fælles betegnelse for vand, som ikke kan klassificeres som drikkevand, og som anvendes i forbindelse med tekniske anlæg og processer inden for fremstillingsvirksomheder, varme- og kraftvarmeværker og institutioner.

Vandet har gennemgået en videregående vandbehandling, f.eks. blødgøring og demineralisering. Den videregående vandbehandling kaldes også for industriel vandbehandling, da det især er industrien, der er storforbrugere af teknisk vand til en lang række anvendelsesområder.

SILHORKO er i kraft af en bred produktportefølje, mange års erfaring og stort engagement i stand til at løse opgaver inden for utallige anvendelsesområder - traditionelle såvel som specielle.

Listen er ikke udtømmende. Kontakt os for information om løsninger til netop din vandbehandlingsopgave.

 

Kedelvand

Risikoen for dannelse af kedelsten, korrosion, hyppige udblæsninger og højt kemikalieforbrug minimeres med et anlæg fra SILHORKO. Vores vandbehandlingsanlæg sikrer dig en øget levetid på dit anlæg samt en bedre driftsøkonomi.

 

Fjernvarmevand

De hyppigst forekommende problemer i fjernvarmeinstallationer er korrosion, lækage og bakterievækst. Disse problemer skyldes ilt, salt og mekaniske urenheder i vandet. Korrekt vandbehandling sikrer problemfri drift og optimal driftsøkonomi.

 

Procesvand

Vand fra vandværker, der anvendes direkte i produkter, kræver ofte efterbehandling, så produkternes kvalitet, holdbarhed og udseende sikres. SILHORKO leverer komplette løsninger til procesvandsopgaver inden for næsten alle brancher.

 

Skyllevand

Skyllevand anvendes inden for mange forskellige brancher i industrien. SILHORKO har stor erfaring med løsning af opgaver inden for skyllevand, hvad enten der er tale om planglas, fødevarer, mikroelektronik, overfladebehandling, mv.

 

Kølevand

Behovet for vandbehandling er størst i forbindelse med køletårne og fordampningskondensatorer. Vandbehandlingen udføres for at modvirke kalkbelægninger, opløste stoffer, korrosion og biologisk vækst. En korrekt behandling af kølevandet giver optimale driftsforhold og forlænger kølesystemets levetid betydeligt.

 

Vand til luftbefugtning

Store variationer i luftfugtigheden skader materialer og genstande, ligesom tør luft påvirker den personlige komfort negativt. Dette kan forhindres ved at tilføre luften ekstra fugtighed i form af vanddamp eller ved forstøvning af vand.

Læs også

 

Links