Ses vi på vandværksmessen i Fredericia?

Publiceret: 20. september 2022 | Kontakt

Den 7. oktober slår Danske Vandværker dørerne op til årets vandværksmesse i Fredericia. Vi står klar til en snak omkring dit, mit og vores drikkevand. 

Hos SILHORKO har vi mere end 85 års erfaring med filtrering af grundvand. Vores drikkevandsløsninger bygger på forsyningssikkerhed, pålidelig drift og automatisering. Og ikke mindst anlæg der er designet til at holde i mange år.

På Samsø står eksempelvis et SILHORKO trykfilteranlæg fra 1954 - og det er stadig i drift! Så hvis du vil høre mere om driftsikkerhed og levetid udover det sædvanlige, så kig forbi vores stand og få samtidig en fadøl fra vores rustfri TFBeer fadølsanlæg. 

Du kan også få et kig ind i et trykfilter, og høre mere om anvendelsen af filtermaterialer til fjernelse af jern, mangan, ammonium, arsen, pesticider, PFAS m.m.

På standen kan du møde Arne Chr. Koch, Klaus Nielsen, Tommi Wolff, Thorbjørn Skanse Hinge, Sara Knappe, Bjarne Søes og Helle Vedel Kristensen.

Vi glæder os til at se dig!

Slut med PFAS i drikkevandet

PFAS i drikkevandet på Fanø har skabt stor bekymring, men nu er der en løsning på vej. Ved hjælp af avanceret ionbytterteknologi har SILHORKO designet en rensningsmetode, der kan eliminere PFAS i drikkevandet.

Kom og hør mere om projektet på standen og hvordan vi kan hjælpe jer, hvis I har konstateret PFAS over grænseværdierne. 

Her på silhorko.dk, kan du læse mere om projektet på Fanø og den konkrete løsning. 

 

Afdelingschef for Drikkevand, Arne Koch (venstre), og kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien, Søren Duch-Hennings (højre), er de to nøglepersoner i udviklingen af det innovative anlæg. (Foto: Christian Møller Steffensen © Silhorko-Eurowater) ►

keyboard_arrow_up