Servicetekniker til vandbehandling på Sjælland

Silhorko-Eurowater A/S behandler vand. Vand, som vi alle drikker. Vand, der opvarmer vores huse. Vand, som indgår som hovedingrediens i mange af de fødevarer vi indtager, herunder øl. Vand, som bliver til damp. Vand, som anvendes til rengøring osv. Vi kan ikke leve uden vand, og det skal være rent. Er rent vand din fremtid?

Salget af vandbehandlingsanlæg går fremragende. Vi søger derfor efter endnu en servicetekniker til at servicere vores kunder på Sjælland. Hvis du har evnerne og ambitionerne har du nu muligheden for at blive vandbehandlingsspecialist hos Danmarks bedste vandbehandlingsfirma.
 

Arbejdsopgaver

Med udgangspunkt fra egen bopæl vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Service og vedligehold af vores vandbehandlingsanlæg i industrien, varmeværker, hospitaler, vandværker, private vandforsyninger m.v.
  • Systematisk fejlfinding.
  • Mindre montageopgaver med rørføring i PVC.
  • Igangsætning og indregulering af både PLC- og digitalstyrede vandbehandlingsanlæg.
  • Salg af serviceaftaler, reservedele og tilbehør samt opgraderinger og moderniseringer.

Dine kvalifikationer

  • Uddannet elektriker, vvs-tekniker, automatikmekaniker, eller lignende håndværksmæssig baggrund.
  • Kendskab til vandinstallationer.
  • Kendskab til systematisk fejlfinding.
  • Gerne grundlæggende kendskab til el-styringer og instrumentering.
  • Serviceminded og en positiv, fleksibel og ansvarsbevidst holdning over for både kunder og kollegaer.
  • Godt humør og gode samarbejdsevner.
  • Evner både at arbejde selvstændig, men også at være teamplayer når det kræves.
  • Gerne bopæl i nærheden af København.
     

Fremtid med faglige og personlige udviklingsmuligheder

Vi tilbyder dig et alsidigt job med stor personlig frihed under ansvar. Du får mulighed for at tilrettelægge din hverdag selv, med opgaver som er afvekslende, udfordrende og udviklende.

SILHORKO er en international virksomhed i hastig vækst, hvor omgangstonen er uformel, og berøringsfladen stor, da opgaverne kræver samarbejde på tværs af organisationen.

Du vil komme til at arbejde under gode ansættelsesforhold med sundhedsordning, firmapension og relevant efteruddannelse. Vandbehandling er en stor udfordring i sig selv. Derfor vil vi naturligvis sørge for, at du opnår kendskab til vandbehandling dels på fabrikken i Stilling ved Skanderborg, dels ude hos vores kunder.
 

Tiltrædelse

Hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.
 

Yderligere information

Du kan læse mere om os, vores produkter og vandbehandling her på vores hjemmeside. Du er også meget velkommen til at kontakte servicechef Jesper Boldrup på tlf. 87 93 83 89 eller jje.dk@silhorko.dk.
 

Din ansøgning

Send din ansøgning med relevante bilag senest den 7. december 2020 til vores adresse eller på e-mail til Jesper Boldrup, jje.dk@silhorko.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

SILHORKO-EUROWATER A/S
Att. Servicechef Jesper Boldrup 
Århusvej 79, Stilling
8660 Skanderborg

 

SILHORKO-EUROWATER A/S udvikler, fremstiller og markedsfører komplette løsninger inden for vandbehandling. Virksomheden beskæftiger i dag knap 450 medarbejdere fordelt over hele Europa, hvor anlæggene sælges gennem datterselskaber og forhandlere under navnet EUROWATER.

Læs også

 

Links