Nyt vandværk ved Sostrup

 

I det nord-østlige Djursland ved Sostrup får et nyt vandværk under Vandcenter Djurs sin placering. Sostrup Vandværk står færdig i slutningen af 2021, og bliver den nye hovedforsyning af rent drikkevand til borgerne i Grenaa.

To-i-ét vandværk

SILHORKO leverer 'hjertet' til vandværket, nemlig selve maskindelen. Vandværket kommer til at bestå af to komplette vandværker i én filtersal. Opdelingen etableres i kolonner fra råvandsindvinding til afgang vandværk. Denne opbygning giver et stringent design, som gør maskindelen enkel, logisk og funktionel i sin drift.     

Trykfiltrene er SILHORKO standardtrykfiltre svøbhøjde på 2000 mm. Filtrene er konfigureret som for- og efterfilter. Filterne er udvendig malet til korrosionsklasse C5I og indvendig belagt med drikkevandsgodkendt coatning. Det rene drikkevand opbevares i to 500 m3 silotanke i rustfri syrefast stål.
 

Fakta om det nye vandværk  

  • Bygningsareal: 675 kvm
  • Indvinding: 1.000.000 m3/år
  • Ca. 15.900 forbrugere
  • 2 rentvandstanke á 500 m3 i rustfrit stål
  • 4 lukkede trykfilteranlæg type TFB 100
  • Behandlingskapacitet: 2 x 100 m3/t
  • Maks. døgnproduktion 4.400 m3 ved 22 timers produktion
 
Vandværket bliver bygget ind i terræn og er tegnet så det passer ind i den helt unikke landskabsmæssige placering.
 
Store vinduesfacader mod nord og syd giver et unikt indsyn indtil vandværket.
 

Firmaer der deltager i projektet

 

BYGHERRE

Vandcenter Djurs

 

BYGHERRERÅDGIVER

Niras

TOTALENTREPRENØR

KT Erhvervsbyg A/S

ARKITEKT

CUBO

PROCESSTYRING & SRO

Frontmatec

VANDBEHANDLING

Silhorko-Eurowater A/S

Læs også

 

Links