UV-desinfektionsanlæg


UV på Sjælsø Vandværk, en succesfuld case story

Klik på billedet for at se en film om hvordan Novafos (tidl. Nordvand) bruger fem SILHORKO UV-anlæg til desinfektion af drikkevandet på Sjælsø Vandværk. Bo Lindhardt, chef for vand, og Annika Lindholm, kvalitetskoordinator, fortæller i filmen om fordelene ved den øgede sikkerhed. 

Sikkerhed mod mikrobiologisk forurening til 1 øre per kubikmeter

Mikrobiologisk vækst, som forekommer i vand, kan begrænses effektivt med ultraviolet lys. UV-lys med en bølgelængde på 254 nm (nanometer) dræber bakterier, vira, alger og svampe ved at nedbryde mikroorganismernes DNA. Desinfektion med UV-lys kan anvendes til stort set alle vandtyper.

UV-desinfektionsanlæggene er udviklet og fremstillet med henblik på høj effektivitet, høj driftssikkerhed, enkel installation, lang levetid og minimum vedligeholdelse. UV-anlæg med lavtrykslamper giver en meget høj desinfektions-effektivitet til en meget lav driftsudgift, som er ca. 1 øre pr. m³.

UV-anlæggene er udviklet af tyske Wedeco, som er en af verdens førende producenter af UV-desinfektionsanlæg af høj kvalitet. I Danmark er SILHORKO eneforhandler af Wedecos UV-anlæg til drikkevand.

SILHORKO har leveret og serviceret Wedecos anlæg i mange år. Vi er lagerførende i alle nødvendige dele til UV-anlæggene. Vi står desuden klar med teknisk rådgivning til alle opgaver, og vi tilbyder uddannelse af betjeningspersonalet.

Certificeret UV-anlæg

Myndighedsgodkendelse af brug af UV-anlæg kræver at anlægget er med indbygget UV-sensor, overvågning og certificeret til drikkevand.

Følgende certificeringer er mulige ved Wedecos UV-anlæg:
 
DVGW Certifikat           Önorm Certifikat           UVDGM Certifikat
 

UV-anlæg til drikkevand og procesvand

Ydelse for standardanlæg: Op til 6.000 m³/h. SILHORKOs produktprogram indeholder flere anlæg til desinfektion af både drikkevand og procesvand. Der kan vælges mellem certificerede og ikke-certificerede anlæg. For de certificerede anlæg er det dokumenteret ved test, at den krævede minimumsdosis opnås. Derved opnås den størst mulige sikkerhed og bedste dokumentation i forhold til myndigheder og forbrugere.

 

Wedeco type: Spektron e, Large   

  • Ydelse: op til 6.000 m3/h*
  • Arbejdstemperatur: op til 30oC
  • Anvendelse: drikkevand og procesvand til fødevare- og drikkevareindustrien
  • Certificeringer: ÖNORM og DVGW

Anlægget er forsynet med temperaturovervågning og UV-sensor. Biodosimetrisk testet.

 

Wedeco type: Spektron e, Small   

  • Ydelse: op til 18 m3/h*
  • Arbejdstemperatur: 5-60oC
  • Anvendelse: drikkevand og procesvand til fødevare- og drikkevareindustrien
  • Certificeringer: ÖNORM og DVGW

Anlægget er med kapslingsklasse IP65. Ved lufttemperatur mindre end 25oC kan der opnås 8 timers nul flow. Ekstra kabellængde er muligt. 


Wedeco type: Spektron industrial

  • Ydelse: 0,5-150 m3/h*
  • Arbejdstemperatur: 5-60oC
  • Anvendelse: drikkevand og procesvand til fødevare- og drikkevareindustrien
  • Certificeringer: ÖNORM, DVGW og UVDGM

Anlægget efterleve de strengeste krav inden for hygiejne og fødevaresikkerhed. Det sensorkontrolleret system OptiDose sikre overvågning af driftforholdene i realtid inklusiv flow, UV transmittans og UV intensitet. 

 

Wedeco type: ME

  • Ydelse: 19-100 m³/h** 
  • Arbejdstemperatur: 5-60°C
  • Anvendelse: drikkevand, procesvand, ultra-rent vand og i specialudførelse til farmaceutisk brug

Serien omfatter ni modeller. Anlæggene består af et cylindrisk kvartsrør, hvori vandet ledes. Flere UV-lamper er placeret på ydersiden af kvartsreaktoren. Reaktor og lamper er monteret i et lukket chassis i rustfrit stål. Forsynet med UV-sensor. Anlæggene er saniterbare.

 

Wedeco type: BX

  • Ydelse: 30-500 m³/h*
  • Arbejdstemperatur: 5-60°C
  • Anvendelse: drikkevand og procesvand i fødevare- og drikkevareindustrien 
  • Certificeringer: Udvalgte anlæg er certificeret i henhold til ÖNORM og DVGW 

Serien omfatter fire modeller. Anlæggene består af en cylindrisk reaktor i syrefast stål med flere spektrotherme UV-lamper monteret i kvartsrør. Forsynet med UV-sensor. Fås også udført i PE. Biodosimetrisk testet.

 

Wedeco type: Quadron

  • Ydelse: 1.200 - 4.100 m3/h*
  • Anvendelse: drikkevand og procesvand til fødevare- og drikkevareindustrien
  • Certificeringer: DVGW, UVDGM

Serien omfatter tre modeller. Quadrons kompakte størrelse gør det til den ideelle løsning, når der er begrænset plads til rådighed til installation af et UV-desinfektionssystem. Anlægget har et kemikaliefrit rengøringssystem og et overvågningssystem med en sensor pr. lampe for at sikre, at den korrekte UV-dosis altid anvendes.

 

 

Wedeco type: Aquada

  • Ydelse: 1-11 m³/h*
  • Arbejdstemperatur: 5-25°C
  • Anvendelse: drikkevand og procesvand i fødevare- og drikkevareindustrien

Serien omfatter tre modeller, som alle fås i fem forskellige størrelser. Anlæggene består af en cylindrisk reaktor i rustfrit stål med UV-lampe monteret i kvartsrør. Fås med og uden UV-sensor.

 

 

 

  * ved 98% Ultraviolet Transmission (UVT)

** ved 86 % Ultraviolet Transmission (UVT)

Læs også

 

Links