|             |Print Print
International site

Danmarks største og mest moderne UV-desinfektionsanlæg til drikkevand

Reference ID: 074900
Branche: Vandværker
Applikation: Drikkevand

SILHORKO har leveret og installeret UV-desinfektionsanlæg på Sjælsø Vandværk. Vandværket drives af Nordvand, der er vandselskabet for Gentofte og Gladsaxe. Sjælsø Vandværk producerer årligt ca. 7 millioner kubikmeter vand og forsyner dagligt ca. 200.000 forbrugere med rent drikkevand. UV-behandlingen er en ekstra sikkerhed til sikring af rent drikkevand mod en eventuel mikrobiologisk forurening. Risikoen er lille, men konsekvenserne er ret store idet vandværket er hovedforsyning til et meget stort antal forbrugere.

Høj drikkevandssikkerhed er altafgørende. Vandværket har en intensiv overvågning af vandkvaliteten og Nordvand er certificerede efter standarden for fødevaresikkerhed (ISO 22000). UV-anlæggene er ligeledes certificerede til brug til drikkevand. Mængden af UVlys (UV dosis) er afgørende for behandlingsresultatet. UV-dosis overvåges og justeres efter det aktuelle flow og vandets transmissivitet.

Der er tale om Danmarks største installation med UV-anlæg med lavtrykslamper. Anlægstypen udsender UV-lys med en bølgelængde på udelukkende 254 nm, hvilket giver en meget høj effektivitet til en meget lav driftsudgift. Anlæggets driftsudgifter er ca. 1 øre pr. m³.

 

Tekniske data

  • Ydelse: 5 x 500 m³/h
  • Ledningsevne: 76 µS

Enheder i anlægget

  • 5 x UV-desinfektionsanlæg type Wedeco BX 1800 (lavtrykslamper)
  • Kontinuerlig overvågning og justering af UV-dosis med Vario kontrol