|             |Print Print
International site

Kort leveringstid på løsning til kedelspædevand til højtryksdampturbine

Reference ID: 106250
Branche: Fødevarer, Kraft-varmeværker
Applikation: Kedelvand, Procesvand

Til en af Nordic Sugars fabrikker har SILHORKO leveret et komplet og driftssikkert vandbehandlingsanlæg til fremstilling af kedelspædevand af meget høj kvalitet. Der er tale om 2 dampkedler med et driftstryk på 64 bar, og dampen skal drive en turbine til fremstilling af fabrikkens egen el-forsyning. Derudover blandes det afsaltede vand med ammoniakvand og doseres ind i 4 kedler (2 x 16 bar og 2 x 64 bar) som en del af DeNOx behandlingen.

En særlig kort leveringstid var af afgørende betydning. Samtlige anlæg er udvalgt fra SILHORKOs modulopbyggede standardsystem, det giver en helt række konkrete fordele:

  • Velafprøvet konstruktion med høj driftssikkerhed.
  • Komplet dokumentationspakke.
  • Meget kort leveringstid.

De enkelte vandbehandlingsanlæg, der indgår i løsningen, er fremstillet på SILHORKOs fabrik i Stilling og leveret direkte til installationsstedet. Herefter blev et eksisterende anlæg demonteret, og det nye anlæg blev installeret af SILHORKOs egne montører. Efter opstart og indkøring har løsningen været meget driftssikker og leverer den rette vandkvalitet i den rette mængde.

Tekniske data

  • Ydelse: 4,5 m³/h, kontinuerlig
  • Ledningsevne: < 0,1 µS/cm
  • Kiselsyre: < 0,02 mg/L

Enheder i anlægget

  • Trykfilter NSB 130
  • Ilt- og styreluftsystem
  • Blæser og skyllepumpe til returskylning
  • Opsamlingstank til returskyllevand
  • Blødgøringsanlæg SMH 902 med salttank
  • Onlinemåling af hårdhed
  • Omvendt osmoseanlæg RO B2-16
  • EDI-anlæg 1-5000e
  • Mixed bed EUREX 901 med ionbytterfang
  • Central PLC styretavle med touchskærm, måleudstyr og kommunikation via Profibus.