|             |Print Print
International site

Specialbygget RO-anlæg til levnedsmiddelindustrien

Reference ID: 127211
Branche: Drikkevarer, Fødevarer
Applikation: Ingrediensvand

Et af de vigtigste områder indenfor levnedsmiddelindustrien er en sikker daglig forsyning af rent vand - i den ønskede mængde og i den ønskede kvalitet. Det er vigtigt for at kunne levere produkter af højeste kvalitet, og det er vigtigt for at opretholde en høj forsyningssikkerhed med ingen eller så få stilstand i produktionen som muligt. Fokus for Danone Ukraine er netop at leve op til ekstremt høje, internationale kvalitetesstandarder og derved levere de bedste mejeriprodukter til det ukrainske marked.

Det leverede omvendt osmose-anlæg (RO-anlæg) er bygget i SILHORKO-kvalitet efter kundens ønsker i et hygiejnisk design og udstyret med et udvalg af måleinstrumenter - igen defineret af kunden og som derved lever op til kundens - i dette tilfælde Danons - interne kvalitetskrav. Anlægget kan levere 12,5 kubikmeter ingrediensvand per time.

De horisontale trykrør, som omkranser anlæggets membraner, såvel som rørsystem og ventiler er udført i rustfrit stål, kvalitet AISI 316L. På anlægget tilgangsside er der monteret et forfilter og et UV-desinfektionsanlæg. Måling af ydelse, ledningsevne og redox udføres af en række komponenter af høj kvalitet. Tilgangsvandet er forbehandlet i både sandfiltre og ultrafiltreringsanlæg.

Foruden RO-anlægget består den komplette løsning af CIP-anlæg samt installation og opstart. Inden anlægget blev leveret, blev der udført en "Factory Acceptance Test (FAT) på fabrikken i Stilling ved Skanderborg.

Tekniske data

  • Ydelse: 12,5 m³/h

Enheder i anlægget

  • Omvendt osmose-anlæg type RO C3-12 AISI 316L
  • CIP enhed