|             |Print Print
International site

Vandbehandlingsanlæg til kosmetikproduktion

Reference ID: 129507
Branche: Kosmetikindustri
Applikation: Ingrediensvand

Komplet vandbehandlingsanlæg til produktion af afsaltet vand til fremstilling af kosmetikprodukter. Vandet gennemgår et klassisk behandlingsforløb inden den ønskede vandkvalitet er en realitet. Korrekt forbehandling af tilgangsvandet er en absolut betingelse for vedvarende, problemfri drift. Forbehandlingen beskytter RO membranerne mod udfældning af salte, mekaniske urenheder og frit klor.

Tilgangsvandet leveres af det lokale vandværk og indeholder bl.a. frit klor. Det fjernes ved hjælp af aktivt kul. Et blødgøringsanlæg fjerner kalken, som ellers vil tilstoppe membranerne. Et filter med en tæthed på 1 mikron beskytter RO-anlægget mod mekaniske urenheder. Efter vandet er afsaltet i RO-anlægget behandles det i et UV desinfektionsanlæg, der sikrer mod bakteriologisk aktivitet.

Tekniske data

  • Ydelse: 0,8 m3/h
  • Ledningsevne: < 10 µS/cm

Enheder i anlægget

  • Aktivt kulfilter ACM 61
  • Blødgøringsanlæg SM 61
  • Omvendt osmoseanlæg B1-2
  • UV anlæg Aquada 1