72 timers vagtfri overvågning

Med dispensation fra Arbejdstilsynet er det i dag muligt at køre med 72 timers vagtfri overvågning af dampkedelanlæg.

For opnå tilladelse til 24 eller 72 timers vagtfri overvågning, skal anlægget som hovedregel være udstyret i overensstemmelse med EN 12952-7 eller EN 12953-6 - inkl. de afsnit hvortil, der er refereret. eller tilsvarende f.eks. TRD 604.

Drifts- og overvågningsparametre

De nuværende tyske minimumskrav omfatter drifts- og overvågningsparametre jf. TRD 604 og TRD 611. I sidstnævnte skelnes der mellem 3 kedelfødevandskvaliteter:

Saltfrit kedelfødevand

Kendetegnes ved en sur ledningsevne på < 0,2 µS/cm ved 25 ºC målt efter stærkt sur kationbytter og et kiselsyreindhold < 0,02 mg/l. Saltfrit vand anvendes typisk i kraftværker og fremstilles ved at polere vand, der i forvejen er afsaltet. Selve poleringen sker enten i et mixed-bed anlæg eller et EDI anlæg, der er en elektronisk regenereret mixed-bed.

Saltfattigt kedelfødevand

Kendetegnes ved en direkte ledningsevne på < 50 µS/cm ved 25 ºC. Saltfattigt vand fremstilles typisk i dobbelt ionbytningsanlæg eller omvendt osmose-anlæg (RO-anlæg) og anvendes som kedelfødevand til industrikedler.

Saltholdigt kedelfødevand

Kendetegnes ved en direkte ledningsevne på > 50 µS/cm ved 25 ºC og fremstilles ved blødgøring af vandværksvand, hvorved hårdheden fjernes, men saltindholdet forbliver stort set uændret.

Minimumskrav til vandbehandling

I industrien fremstilles damp ofte i kedler af kanal-røgrørstypen. Indstillingstrykket på disse kedler er typisk mindre end 68 bar, og ofte fødes kedlerne med blødgjort eller saltfattigt vand. Vandbehandlingen til disse kedler tager sigte på at sikre det personel, der har tilsyn med kedlen, og at mindske risikoen for alvorlige og bekostelige kedelhavarier.

Uanset om kedlen fødes med saltfattigt eller saltholdigt vand, er kravene jf. TRD 611, at

hårdheden i kedelfødevandet er maks. 0,056 ºdH
iltindholdet (O2) er maks. 0,02 mg/l
pH-værdien > 9

Kravet om en maks. hårdhed i kedelfødevandet på 0,056 ºdH kan i nogle tilfælde opnås efter et blødgøringsanlæg. Hvorvidt det lader sig gøre, afhænger af råvandets sammensætning. Hvor det ikke er muligt, er løsningen en videregående vandbehandling, hvor vandet afsaltes. Driftsteknisk vil afsaltet kedelfødevand altid være at foretrække, da målet er at

forebygge korrosion og nedslidning af kedel, damp- og kondensatsystem,
hindre dannelse af belægninger på kedlens hedeflader,
sikre ren og tør damp uden risiko for medrivning af vand eller skum og
reducere behovet for udblæsning af kedlen, hvorved energitabet mindskes.

Afsaltning i et omvendt osmoseanlæg

Et RO-anlæg virker ved, at vandet, der skal afsaltes, presses gennem anlæggets membraner, hvorved vandets indhold af salte tilbageholdes. Netop denne salttilbageholdelse gør det nødvendigt at forbehandle fødevandet til RO-anlægget. Forbehandlingen tager sigte på at undgå kalkudfældning på membranerne. Dette kan opnås ved at blødgøre fødevandet, da denne proces fjerner vandets kalkindhold.

Alternativt kan der doseres et såkaldt antiscalekemikalie, der virker ved at holde kalken i opløsning. Man skal her være opmærksom på, at vandets saltindhold og kalkindhold i et RO-anlæg typisk reduceres med ca. 98 %. Ved dosering af et antiscalekemikalie vil ca. 2 % af vandværksvandets hårdhed således passere anlæggets membraner. Denne passage skal modsvare kravet om en hårdhed i kedelfødevandet på maks. 0,056 ºdH. For at opfylde dette krav må hårdheden i vandværksvandet således maks. være 2,8 ºdH, hvilket ikke kan opfyldes i Danmark.

Konklusionen er derfor, at det som hovedregel er nødvendigt at blødgøre vandet, før det ledes til RO-anlægget, for at kunne overholde kravet i TRD 611. Hvis man imidlertid har valgt en løsning baseret på dosering af et antiscalekemikalie, kan hårdheden dog fjernes i det afsaltede vand fra RO-anlægget ved at installere et blødgøringsanlæg efter RO-anlægget.

Afiltning i en termisk aflufter

Umiddelbart før det afsaltede vand ledes til kedlen, skal ilten fjernes i en termisk aflufter. I en termisk aflufter opvarmes vandet med damp, og selve aflufteren arbejder ved et konstant overtryk på 0,2 bar svarende til en kogepunktstemperatur på 104 °C.

Formålet med at opvarme vandet er, at en luftarts opløselighed i vand aftager ved stigende temperatur. Derved mindskes vandets viskositet, og afgivelsen af opløste luftarter fremmes. Til sidst doseres et alkaliseringsmiddel til kedelfødevandet for at hæve dets pH-værdi til > 9. Herved skabes en korrosionsbeskyttende magnetithinde i kedlen.

Krav til overvågning af spædevand

Som nævnt indledningsvis arbejdes der p.t. på et nyt regelsæt, der gør det muligt at ændre kedeldrift fra 24 timers vagtfri overvågning til 72 timer. For at kunne opnå denne tilladelse skal der, som det også er tilfældet ved 24 timers vagtfri overvågning, foretages en risikovurdering af muligheden for indtrængning af olie, fedt, syre, lud, saltvand og råvand i vandkredsløbet.

Endvidere skal det beskrives, hvad der sker, hvis specifikationerne for spædevandet ikke overholdes, dvs. en beskrivelse af hvorledes et automatisk stop foretages. Hvis der er mulighed for indtrængning af olie og fedt i kedelfødevandet, er det nødvendigt at installere udstyr til kontinuerlig overvågning af kedelfødevandet.

Egnede overvågningsaggregater skal udløse en optisk eller akustisk alarm, når kedelfødevandets indehold af olie eller fedt er > 3 mg/l. Alarmen skal fastholdes, indtil en kedelpasser stopper alarmen. Ved et olie- eller fedtindhold > 5 mg/l skal kedlens brænder stoppes automatisk af det installerede overvågningsaggregat.

For at kunne overgå fra 24 timers vagtfri overvågning til 72 timer skal man ved anvendelse af saltholdigt f.eks. blødgjort kedelfødevand som noget nyt overvåge hårdheden i vandet kontinuerligt. Ved overskridelse af grænseværdien skal vandforsyningen til spædevandsbeholderen stoppes automatisk, dvs. sker der en kontaminering af spædevand, eller er der risiko for forurening af kondensatet, skal der ske en kontinuerlig overvågning.

Ved overskridelse af det tilladelige niveau skal forurening af fødevandstanken forhindres. Dette kan ske ved at etablere et bypass af forurenet kondensat over fødevandstanken, hvor det forurenede vand ledes til kloak. Alternativt kan kedlens brænder stoppes. Et aggregat til automatisk hårdhedsovervågning på spædevandssiden installeres optimalt efter blødgøringsanlægget. Fordelen ved dette er, at RO-anlæggets membraner derved kan beskyttes mod udfældning af hårdhed.

Ved saltfrit kedelfødevand skal ledningsevnen i kedelfødevandet kontinuerligt overvåges. Dersom kravet i TRD 611 overskrides, skal vandforsyningen automatisk stoppes.

Et andet væsentligt forhold, der til sidst skal nævnes, er, at ledningsevnen i kedelvandet skal overvåges kontinuerligt. Ved overskridelse af ledningsevnen skal kedlens brænder stoppes automatisk.