Nyt Asserbo by Vandværk

Publiceret: 9. april 2021 | Kontakt

De ca. 1.500 forbrugere, der hver dag forsynes med rent drikkevand i Asserbo By kan glæde sig til, at deres nye, topmoderne og fuldautomatiske vandværk snart står klar til ibrugtagning.

Bestyrelsesformanden for Asserbo By Vandværk, Susanne Lindow, tog første spadestik til det nye vandværk i september 2020, og nu begynder vandværket at tage form. 

Forsyningssikkerhed og forbedret vandkvalitet

Det nye vandværk får det nyeste materiel og elektronisk styring. To lukkede filterlinjer sikrer høj forsyningssikkerhed, og er samtidig med til at forbedre vandkvaliteten. Drikkevandet vil fra oppumpning af råvand til udpumpning til forbrugerne alene være i et lukket system. Maskindelen bruger kun den absolut nødvendige energi til at producere drikkevandet, samtidig med at vandspildet reduceres til et minimum.

Rentvandstankene består af to store beholdere i rustfrit stål med en kapacitet på 2 x 125 m3. Med 250.000 liter rent drikkevand i rentvandstankene, kan Asserbo By Vandværk fremover også levere nødforsyning til nabovandværket, hvis det bliver nødvendigt. Det har ikke tidligere været muligt. 

"Bestyrelsen valgte Silhorko-Eurowater A/S, da de scorede flest point på både kvalitet og pris sammenholdt med de to øvrige inviterede tilbudsgivere. Med det første spadestik kan vi nu sætte gang i den mere synlige del af projektet, nemlig opførelsen af vandværket. Vi ser frem til at fortsætte det gode, konstruktive samarbejde med Silhorko-Eurowater A/S - og ikke mindst til at andelshaverne får et nyt, moderne og fremtidssikret vandværk.

Bestyrelsesformand, Susanne Lindow

Det nye vandværk tager form

Installationen af maskindelen er ved at nå sin afslutning og alle enheder har fået en plads i den nye 275 kvm store vandværksbygning.

Asserbo By Vandværks hjemmeside er det muligt at få yderligere information om byggeprocessen.

Fakta


Entreprise


Bygherre
Asserbo By Vandværk

Bygherrerådgiver
Rambøll

Byggefirma
Vesti-Olsen

Totalentreprise
SILHORKO

Løsningen

  • Indvinding: 175.000 m3/år

  • 4 lukkede trykfilteranlæg type TFB 30

  • 2 rentvandstanke á 125 m3 i rustfrit stål

  • Behandlingskapacitet: 2 x 30 m3/t

  • Middel døgnproduktion 480 m3 

  • Maksimalt udpumpningskapacitet 65 m3/t

keyboard_arrow_up