Reference

Kølevand til hyperscale datacentre

SILHORKO har leveret vandbehandlingsanlæg til to af STACKs datacentre i Oslo, Norge.

Datacentrene bruger adiabatiske kølere, der kræver demineraliseret vand af høj kvalitet. Vandbehandlingsanlægget er designet til at håndtere variationer i råvandskvaliteten, da systemet benytter regnvand opsamlet fra bygningens tage. Der suppleres med byvand, når det er nødvendigt for at opretteholde den ønskede ydelse.  

Hvert datacenter er udstyret med to identiske vandbehandlingsanlæg. Denne redundans sikrer en problemfri 100% backup-kapacitet, hvilket eliminerer risikoen for nedetid og opretholder en kontinuerlig funktionalitet. 

Anvendelsen af vandbehandlingsanlæggene strækker sig fra maj til oktober. I de resterende måneder af året foregår køling ved naturligt kold luft udefra sammen med et snesmeltningssystem. SILHORKO serviceteam håndterer den årlige opstart i foråret og nedlukningsprocessen i efteråret, herunder klargøringen af RO-systemet for at sikre en problemfri drift.

Reference ID: 163445
Branche: Datacentre
Applikation: Kølevand

 

Download PDF

Teknisk data

  • Ydelse: 6.4 m³/h

Enheder i anlægget

  • Selvrensende filter (100 mikron)
  • Aktivt kul patronfilter (5 mikron)
  • Blødgøringsanlæg type SMH 902-F
  • Omvendt osmoseanlæg type RO B2-16 SE30
  • UV-disinfektionsanlæg type Wedeco Spektron 15
  • Lud dosering for at øge pH
  • 2 x 4000 liter vandtank

 

Se flere referencer

keyboard_arrow_up