Reference
Topmoderne vandbehandlingsanlæg til Pepsi-mejeri i Ukraine
Moderniseringen af produktionsfaciliterne i byen Vyshneve, tæt på Kiev, er en af PepsiCo's største investeringer i den ukrainske mejeribranche. Konverteringen af det eksisterende mejeri er sket i overensstemmelse med gængse PepsiCo standarder. SILHORKO har leveret det topmoderne anlæg, der forsyner produktionen med vand af højeste kvalitet.
Projektet bestod af :
- Modernisering af det eksisterende forbehandlings-anlæg af indgående vand for at forhindre tilstopning af membranerne. Filtrene kan nu returskylles med luft og vand.
Resultat: bedre skylning af filtermaterialet, mindre vandforbrug og bedre kvalitet af filtreret vand - Tre nye separate omvendt osmose-anlæg, hver med en ydelse på 35 m³/h, der betyder sikker og pålidelig forsyning af den ønskede vandkvalitet.
- Fuldautomatisk CIP-enhed til at udføre regelmæssig rensning af membraner for at fjerne kalkudfældninger eller begroning.
- Genanvendelse af det allerede eksisterende UV-desinfektionsanlæg, der sikrer høj vandkvalitet uden biologisk vækst.
- En central styretavle med PLC til at overvåge og styre det samlede vandbehandlingsanlæg - eksisterende såvel som nye anlæg.
Styretavlen omfatter PLC (SIEMENS S7), operatørpanel med touchskærm, motorværn, variable frekvensomformere og måleudstyr. Styringen kommunikerer via Profibus og GSM/SMS. - Installation og rørføringer i rustfrit stål, AISI316
- Opstart og aflevering.
- Komplet dokumentation.
Reference ID: 103000
Branche: Fødevareindustri
Applikation: Procesvand
Download PDF
Teknisk data
- Ydelse: 3 x 35 m³/h
Enheder i anlægget
- Antiscalent doserings pumper: 2 x DDC 9-7
- Omvendt osmoseanlæg: 3 x RO C3-30
- Dosering af NaOH og NaClO og sodium metabisulfit: 7 x DDC 9-7
- Fuldautomatisk CIP unit
- Central styretavle med PLC