Reference

Vand og energibesparende vandbehandling til stort hospital

Odense Universitetshospital har et centralt placeret vandbehandlingsanlæg, der leverer vand til samtlige af hospitalets afdelinger. Vandet kommer fra det lokale vandværk. Hospitalet har brug for en pålidelig og robust løsning, og det var vigtigt at udnytte nye og energibesparende teknologier for at minimere forbruget af vand, forbrugsstoffer og energi.

Vandbehandlingsløsningen 
Blødgøring ved hjælp af ionbytning forhindrer kalcium og magnesium aflejringer i tekniske installationer ved at fjerne kalcium fra vandet og erstatte det med natrium, som ikke udfælder. Hårdheden af vandet måles konstant. Hvis den overstiger en bestemt værdi, sender Testomat-enheden et signal, som sætter regenerationen igang. Det sikrer over 99 % dokumenteret vandudnyttelse.
 
Omvendt osmose anvendes til at producere demineraliseret vand. Det fastholder over 98 % af saltene i vandet og fjerner pyrogene stoffer og mikroorganismer. RO-PLUS teknologi øger effektiviteten af vandforbruget til omkring 85 %.
 
Vandforbruget varierer i løbet af dagen. Opbevaring af demineraliseret vand i en buffer tank reducerer både strøm-, salt- og vandforbrug betydeligt. Vandet fra buffer opbevaringen bliver kontinuerligt recirkuleret gennem UV og RO anlægget i et lukket kredsløb. Desinfektion med UV-lys fjerner effektivt så godt som al mikrobiologisk vækst i vandet ved at nedbryde DNA i mikroorganismer som bakterier, virus, alger og svamp. Desuden fungerer RO membranerne som en ekstra hygiejne barriere, da de fjerner alt organisk materiale. 
 
Hospitalet har opnået betydelige besparelser, der skyldes reduceret forbrug af vand, salt og energi. Sammenlignet med tidligere installationer er der en besparelse på 10.000 m³ vand om året.

Download flowdiagram over løsningen

Reference ID: 090000
Branche: Hospitaler
Applikation: Kedelvand | Procesvand | Skyllevand

 

Download PDF

Teknisk data

  • Ydelse: 50 m³/h blødgjort vand
  • Ydelse: 3 x 7 m³/h demineraliseret vand

Enheder i anlægget

  • Blødgøringsanlæg STFA 30 duplex
  • Testomat online hårdhedsmåling
  • Udstyr til genanvendelse af regenereret vand
  • 3 x RO-PLUS anlæg C2-6+2
  • RO anlæg B1-1
  • Wedeco Aquada UV anlæg

 

Se flere referencer

keyboard_arrow_up