mem2bio


MEM2BIO fjernelse af pesticid fra grundvand

Pesticidforurening af grundvandet er et voksende problem. I et nyt projekt, støttet af Innovationsfonden, vil forskere udvikle en grøn teknologi til rensning af forurenet drikkevand på vandværkerne. Ideen bag projektet MEM2BIO er at kombinere to lovende teknologier - membranfiltrering og biofiltrering - til én. Begge teknologier har i tidligere projekter vist stort potentiale for resning af drikkevand, men også nogle udfordringer - der ser ud til at kunne overvindes ved at kombinere teknologierne.

SILHORKOs deltagelse i projektet består i første omgang i at konstrurere og levere det tekniske udstyr. Det er praktisk opbygget i en lukket container, der giver mulighed for nemt at flytte udstyret til forskellige vandværker og andre kildepladser, hvor forsøgene skal udføres.

På hjemmesiden www.mem2bio.dk vil der løbende blive lavet opdateringer om projektets forløb.

I DANVAS magasin danskVAND er der en glimrende artikel om teknologien i #3, juni 2016, på side 52-53.

Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Procesdiagram

mem2bio procesdiagram
MEM2BIO processen går i sin enkelthed ud på at membranfiltrere pesticidforurenet vand i en RO-membran, og derefter filtrere koncentratet i et biologisk filter med særlige bakterier og organismer, der kan "spise" pesticidresterne uden at forurene vandet.


Partnere

mem2bio

 

Silhorko-Eurowater A/S | DIN Forsyning | Applied Biomimetic

Geus | Aalborg Universitet | Aarhus Universitet | TREFOR vand

Galleri

Klik på billederne for at se større versioner.

 
 

Læs også

 

Links